Gennem hele historien har menneskeheden været fascineret og bange for verdens undergang . Gamle civilisationer forsøgte at løse universets mysterier ved at observere himlen, planeternes bevægelser og naturens cyklusser, og de skabte overbevisninger og profetier om en mulig apokalypse . I dag er denne bekymring ikke forsvundet; den har blot udviklet sig. I stedet for ritualer og myter har vi nu videnskaben som det vigtigste redskab til at forstå vores fremtid, og personer som Stephen Hawking har efterladt os advarsler om verdens undergang, som, uanset hvor alarmerende de måtte lyde, er baseret på data.
Den berømte teoretiske fysiker, der betragtes som en af de mest brillante hjerner i det 20. og 21. århundrede, efterlod sig ikke kun et arv inden for kosmologi og kvantefysik, men også med hensyn til menneskehedens skæbne. I en af sine sidste dokumentarfilm, »Search for a New Earth«, kom Hawking med en lige så skræmmende som realistisk prognose: Jorden kan blive ubeboelig inden år 2600. Ifølge ham vil planeten, hvis vi fortsætter i samme spor, blive til en gigantisk ildkugle på grund af global opvarmning og overforbrug af ressourcer.
Stephen Hawking og advarslen om verdens undergang
Stephen Hawking har aldrig været en person, der taler på baggrund af ubegrundede spekulationer. Hans advarsler var baseret på analyser af reelle fænomener og videnskabelige tendenser . Han forklarede, at den stigende efterspørgsel efter energi og den stadigt voksende befolkning vil føre Jorden til et ustabilt mætningspunkt. Ifølge videnskabsmanden selv vil planeten, hvis vi ikke ændrer vores livsstil radikalt, nå et så fjendtligt tilstand, at overlevelse vil være praktisk talt umulig.
Hawking forudsagde, at menneskeheden inden år 2600 vil have forvandlet Jorden til en ildkugle med ekstreme temperaturer og ubeboelige forhold . Denne vision er ikke baseret på en enkelt begivenhed, men på en gradvis sammenbrud af den økologiske balance. Det er ikke en pludselig eksplosion, men snarere en langsom, men uundgåelig forringelse, hvis der ikke træffes hurtige beslutninger. Faktorer som klimaforandringer, overdreven udnyttelse af ressourcer, forurening og tab af biodiversitet bidrager til denne skræmmende hypotese.
Global opvarmning er en af planetens største fjender, og det mest alarmerende er, at konsekvenserne allerede er her. Ekstreme tørker, omfattende skovbrande, hidtil usete hedebølger, stadig kraftigere orkaner og hurtigere afsmeltning af polerne er ikke futuristiske teorier, men nutidens realiteter. Hawking advarede om, at en stigning i drivhusgasser kan udløse en »ukontrollabel drivhuseffekt« svarende til den, der ses på Venus, hvor temperaturen når op på 400 °C .
Et andet centralt aspekt af Hawkings forudsigelser er overdreven energiforbrug . Ifølge ham bruger vi planetens ressourcer i et uholdbart tempo. Hvis vi fortsætter i samme spor, vil vi ikke kun udtømme naturens reserver, men også udløse en kædereaktion af katastrofale bivirkninger: fra ødelæggelse af hele økosystemer til forstyrrelse af det globale klima.
NASA tager skridt
Stephen Hawkings advarsel om verdens undergang er ikke blevet ignoreret. Organisationer som NASA er begyndt at tage konkrete skridt til at overvåge de største trusler mod livet på Jorden . Selvom den endelige løsning endnu ikke er fundet, er flere fronter stadig åbne. Rumfartsagenturet har intensiveret sine bestræbelser på at undersøge Jordens klima og udvikle teknologier til planetarisk forsvar.
Derudover fremmes rumforskningsprogrammer, der har til formål at finde levedygtige alternativer uden for vores planet. Mars har for eksempel været i centrum for adskillige missioner fra både NASA og SpaceX, Elon Musks virksomhed. Målet er klart: at skabe selvforsynende kolonier, der kan tjene som tilflugtssted for menneskeheden, hvis Jorden bliver ubeboelig.
Hawking insisterede på, at det var nødvendigt at se ud over vores planet. Ifølge ham er den eneste måde at sikre vores arts langsigtede overlevelse at kolonisere andre verdener. »De, der bliver på Jorden, risikerer at blive udryddet,« sagde han beslutsomt. Dette syn er ikke science fiction, men et forslag, der for hver dag der går virker mere og mere fornuftigt i lyset af den accelererende forringelse af miljøet og den voksende globale ustabilitet .
Søgningen efter jordlignende planeter er en af grundpillerne i moderne astronomi. Teleskoper som James Webb-teleskopet har gjort det muligt at observere fjerne solsystemer med en hidtil uset detaljeringsgrad. Selvom vi endnu ikke har fundet et »andet hjem«, er fremskridtene på dette område lovende.
I modsætning til dinosaurernes udryddelse, der blev forårsaget af en enkelt meteor, foreslog Hawking et andet scenarie for menneskehedens undergang: en kombination af flere katastrofer, der finder sted samtidigt. Klimaforandringer, globale pandemier, nukleare konflikter, ukontrollerbar kunstig intelligens og sammenbrud af sociale systemer ville være de samlede faktorer, der ville fremskynde den endelige undergang.
