Hvad nu hvis svampe kunne fordøje vores gamle tøj? Mens genbrugsvirksomheder kæmper med en hidtil uset stigning i tekstilaffald, har startup-virksomheden Novobiom fundet en usædvanlig måde at genbruge det på… og endda omdanne det til biogas!
Hvert år forbruger europæerne omkring 26 kg tekstiler pr. person og smider omkring 11 kg ud. Tekstilindustrien , som er en af de mest forurenende i verden, er ansvarlig for 10 % af verdens udledning af drivhusgasser, hvilket er mere end luftfart og skibsfart tilsammen. Med eksplosionen af fast fashion er produktionen steget, og tekstilaffaldet hober sig op: mindre end 1 % af det brugte tøj genbruges. Det tøj, der ikke sendes uden for Europa, bliver for det meste brændt. Det skyldes, at tekstiler ofte består af forskellige fibre (bomuld, polyester, elastan osv.), som er svære at adskille.
Over for dette problem har det belgiske start-up-firma Novobiom valgt en uventet løsning: at bruge svampes evne til at nedbryde tekstilfibre og genanvende materialet. For Jean-Michel Choyren, medstifter af Novobiom, er denne metode en del af ønsket om at »hente inspiration fra de levende« for at vise, at der findes en anden vej, langt fra de hundredvis af tons tøj, der brændes eller smides på lossepladser.
Jean-Michel Choyren: “Det hele startede for to år siden med et partnerskab med Eco Maison (en organisation, der specialiserer sig i genbrug af møbler). Målet var at finde en måde at genbruge madrasaffald på. Den indre del af madrassen er let at genbruge, men den ydre beklædning (affaldet) bliver ofte brændt. Vi skulle finde en måde at udvinde polyester til genbrug. Derefter spurgte vi os selv, om det var muligt at bruge svampe til biologisk adskillelse af fibre ved hjælp af fermentering. Derefter testede vi denne metode på 60 svampe og fandt ud af, at vi kunne producere enzymer, herunder biosurfactanter. Overfladeaktive stoffer er molekyler, der bruges i rengøringsmidler, farvestoffer, kosmetik og landbrug. Det gør det muligt at udvinde materiale, der normalt betragtes som affald.
Hvordan foregår forarbejdningsprocessen? Og hvilket produkt får I i sidste ende?
“Svampene spiser bomuldet for at producere molekyler, der er interessante for andre industrier. Processen varer to til tre uger: Først koloniserer svampene tekstilerne, derefter presser vi det hele for at udvinde de overfladeaktive stoffer. Men det er ikke alt. Vi kombinerer det med biometanisering. Det, der er tilbage af det organiske materiale, omdannes i den faste rest til biogas . Denne biogas kan derefter bruges til produktion af varme eller grøn energi. Til sidst er der kun syntetiske fibre tilbage, som sendes til polyestergenvindingsanlæg, der fungerer rigtig godt.
Vi befinder os stadig i en overgangsfase. Vi undersøger, hvordan vi kan blande forskellige typer tekstiler for at opnå de optimale proportioner, der passer til de svampe, vi bruger. Hver svampestamme vælges ud fra de specifikke molekyler, vi ønsker at producere. Vi har allerede indgivet seks patentansøgninger, og inden for to år håber vi at kunne bekræfte alle hypoteser med henblik på industrialisering.
Hvilke miljømæssige problemer kan denne metode løse?
«Fra 1. januar tekstilaffald må ikke længere blandes med almindeligt affald. Da der er en indsamlingsforpligtelse, stiger mængderne kraftigt. Sorteringscentre kan ikke længere klare det. Andelen af tøj af dårlig kvalitet stiger, så vi er nødt til at finde løsninger til genanvendelse. I tilfældet med tøj er det største problem at skabe en cirkulær økonomi, men det er ofte meget dyrt og svært at adskille fibrene. Vi befinder os i slutningen af kæden. Når tekstiler ikke længere kan bruges i andre sektorer, kommer de til os. Vores metode har en positiv effekt, da den reducerer udledningen af drivhusgasser ved at undgå forbrænding af fossile brændstoffer. Vores mål er at genanvende 100.000 ton tekstiler inden 2030. Vi er selvfølgelig klar over, at vi ikke kan løse problemet alene. Andre aktører skal følge vores eksempel. Men vores prioritet er at vise, at man kan finde alternativer, hvis man graver lidt dybere.
