Det bliver mere og mere almindeligt, at offentlige personer vælger ikke at vise deres børn frem på sociale medier. Kunstnere som Grisi Rendon og Mike Bahia forsvarer for eksempel resolut deres søn Kays image og undgår at vise hans ansigt i deres opslag. På samme måde har Evaluna Montaner og Camilo været meget forsigtige med at vise deres døtre Indigo og Amaranto frem.
Disse handlinger har udløst en bred debat på de sociale medier, både blandt dem, der bifalder dem, og dem, der kritiserer dem. I en verden, der bliver stadig mere digital, er det ikke længere en undtagelse at blotte sig, men ofte normen.
Der er faktisk børn, der kaldes »influentialer«, som ikke kun er udsat for indflydelse, men også deltager aktivt på internettet.
Og udover at kende de specifikke årsager hos hver enkelt forælder, der har fuld ret til at træffe beslutninger om deres børns opdragelse, er sandheden, at der er voksende bekymring for den mentale sundhed , privatlivets fred og den følelsesmæssige udvikling hos mindreårige, der konstant er i centrum af opmærksomheden på sociale medier. For at forstå dette problem talte EL TIEMPO med Olga Lucía Yepes, specialist i klinisk psykologi og børns udvikling, som forklarede risiciene ved påvirkning af børn og unge.
Ifølge eksperten »findes der flere undersøgelser fra forskellige videnskabelige kilder, såsom det officielle tidsskrift for American Academy of Pediatrics ( Pediatrics ), der viser, at mere end 90 % af børn har en tilstedeværelse på internettet inden de fylder 2 år , hvilket deres forældre oplyser, herunder fotos og videoer«.
En analyse offentliggjort i tidsskriftet Journal of Children and Media bemærkede, at “børn begynder at deltage aktivt i skabelsen af indhold i alderen 4 til 7 år. Og ifølge tidsskriftet Media and Communication har 40 % af børn i USA, Storbritannien og Canada i alderen 6 til 11 år allerede lagt indhold ud på platforme som YouTube eller TikTok. Dette viser ikke kun tidlig bekendtskab med digitale medier, men også aktiv deltagelse i dem. Imidlertid advarer børnepsykologer om, at når børn vokser op i offentlighedens søgelys, uden at forstå eller acceptere det, kan de blive udsat for konsekvenser, der spænder fra tab af privatliv til dannelse af en identitet, der er baseret på ekstern bekræftelse.
Hvilken indflydelse kan den konstante eksponering for sociale medier have på et barns følelsesmæssige sundhed?
I denne forbindelse sagde Yepes til avisen, at »det første, man skal huske på, er, at eksponeringen for digitale medier normalt begynder i barndommen eller teenageårene, i faser hvor hjernen stadig er under udvikling«, forklarede eksperten.Især kan nøgleområder som den præfrontale cortex, der »er involveret i impulskontrol, følelsesregulering og eksekutive funktioner, men endnu ikke har nået funktionel modenhed«, blive påvirket.
I teenageårene er overdreven stimulering en vigtig faktor, der skal tages i betragtning, da børn »ikke er helt klar til at håndtere socialt pres, offentlig eksponering eller den øjeblikkelige belønningsdynamik, der er kendetegnende for sociale medier, såsom likes, visninger eller kommentarer«.
Eksperten forklarede, at »konstant feedback forårsager en vedvarende udledning af dopamin – et neurotransmitter, der er forbundet med nydelse og motivation, hvilket på mellemlang sigt kan føre til afhængighed af øjeblikkelig tilfredsstillelse, ikke kun i det digitale miljø, men også i hverdagen«.
Dette kan føre til vanskeligheder med:
- Frustrationsmodstand
- Udsættelse af belønninger
- Emotionel selvregulering, hvilket øger risikoen for problemer som angst, irritabilitet eller impulsiv adfærd.
I tilfældet med de såkaldte »influencer-børn«, der er aktive i den digitale verden, fortalte psykologen til EL TIEMPO, at »de ofte begynder at udøve denne type aktiviteter i den tidlige barndom eller i perioder, hvor deres hjerne er i meget følsomme stadier, med det formål at blive bemærket, få offentlig anerkendelse og økonomisk kompensation«.
Forskellen mellem denne form for indflydelse og traditionel indflydelse gennem massemedierne (tv eller film) er, at der i sidstnævnte tilfælde er klare grænser mellem, hvem barnet er, og karakteren, indflydelsen er tidsbegrænset , har en begyndelse og en slutning, og publikum er langt mere passivt, da det ikke interagerer direkte med dem, der ser det.
I modsætning hertil har »det ›indflydelsesrige‹ barn ingen arbejdsnormer; han eller hun registrerer sig selv i en uformel situation, f.eks. derhjemme, hvorfor grænserne mellem det private og det offentlige udviskes, hvilket blotlægger hans eller hendes følelser og ofte øjeblikke af sårbarhed, hvilket gør ham eller hende mere udsat for kritik i realtid«.
I dette tilfælde er der en risiko for, at barnets selvværd er »betinget og endda forvrænget af, at det fra en tidlig alder ofte udsættes for øjeblikkelig tilfredsstillelse gennem ›likes‹ eller følgere«, sagde eksperten.
Han tilføjede, at mediernes indflydelse »fører til, at deres selvværd udvikler sig afhængigt af en ekstern vurdering, der er langt fra deres virkelige selvopfattelse, da den ikke er baseret på deres egne færdigheder, evner og præstationer.«
Hvordan opnår man balance? Her er en guide til forældre.
Selvom eksperten kom med flere advarsler, bør man ikke dæmonisere dette problem. Det er vigtigt at forstå, at forældre kan finde en balance. For at opnå dette er det nødvendigt at:
- Lær, hvordan dit barns hjerne fungerer.
- Forstå, hvilke risici sådanne praksisser udgør for barnets psyko-emotionelle udvikling, og fremme dermed en afbalanceret udvikling ved at begrænse indflydelsen fra digitale platforme.
- Tilskynd til udendørs leg, personlig kommunikation og respekter børns personlige rum.
- Sæt klare grænser og konkrete tidsplaner for disse aktiviteter.
- Hold altid øje med det indhold, du forbruger eller producerer.
- Vær opmærksom på, at sådan indflydelse kan påvirke deres selvværd og identitet.
- Identificer følelsesmæssige advarselstegn, der kan indikere mulig affekt.
«Når der er sund støtte, bliver barnet lyttet til og ledsaget, ikke tvunget til at gøre bestemte ting; der er overvågning med begrænsninger, ikke med udgangspunkt i voksnes egne interesser; barnets sårbarhed beskyttes, og ingen aspekter af barnets liv udstilles,” forklarede Olga Lucía Yepes til EL TIEMPO.
