Mere end hundrede år efter sin sporløse forsvinden dukker det mystiske væsen op igen i et glemt hjørne af Sydamerika og revolutionerer de videnskabelige teorier om naturbeskyttelse.
Naturen rummer hemmeligheder, der virker som taget ud af en roman. Fra tid til anden sker der noget så usædvanligt, at det udfordrer den videnskabelige logik : genopståen af arter, der blev anset for at være udryddet. Det er netop, hvad der er sket i et fjerntliggende område i Brasilien, hvor en gruppe forskere blev målløse, da det blev bekræftet, at et dyr, der forsvandt for mere end hundrede år siden, stadig lever… og trives.
Et møde, som ingen havde forventet
Opdagelsen blev offentliggjort af Brasiliens Nationale Miljøinstitut (INEA), der bekræftede observationer af mindst tre tapirer , bedre kendt som sydamerikanske tapirer, i nationalparken Cunambebe i delstaten Rio de Janeiro . Det er ikke kun deres tilstedeværelse, der er overraskende, men også det faktum, at denne art ikke har været set i naturen i denne region siden 1914.
Dette dyr, der betragtes som det største landpattedyr i Sydamerika, kan veje op til 300 kg og blive 2,5 meter langt. Det er et parkløftet dyr, der er tæt beslægtet med næsehornet og zebraen, og det er kendt for sin vigtige rolle i spredningen af frø, hvilket har givet det tilnavnet »skovgartneren«.
Indtil nu har observationer af tapirer i dette område været begrænset til dyr i fangenskab eller dyr, der er blevet introduceret kunstigt som led i genintroduktionsprojekter. Derfor er opdagelsen af individer, der har overlevet uden menneskelig indblanding, en uventet og meget betydningsfuld begivenhed for videnskaben .
Fotofælder, økosystemer og en stor overraskelse
Opdagelsen var resultatet af et bevaringsprojekt, der blev iværksat i 2020 under ledelse af INEA i samarbejde med mineselskabet Vale. Hovedmålet var at beskytte biodiversiteten i Cunhambebe-parken, en økologisk perle i den brasilianske atlantiske regnskov. Som led i denne indsats installerede de ti fotofælder på strategiske steder i skoven uden at ane, hvad de ville finde.
I alt registrerede kameraerne 108 visuelle optagelser, der ikke efterlader nogen tvivl: Tapirerne er der, i frihed. Blandt de mest markante billeder er en hun med en unge, hvilket ikke kun vidner om, at der er en etableret population, men også om dens aktive reproduktionsevne i regionen.
Forskerne kan stadig ikke forklare, hvordan en så symbolsk art har kunnet leve i sikkerhed og ude af syne i så lang tid i et område, hvor der er så mange mennesker.
Et budskab om håb for biodiversiteten
Den sydamerikanske tapir er opført på IUCN’s rødliste som en truet art, primært på grund af vilkårlig jagt og tab af levesteder som følge af skovrydning.
I denne sammenhæng genopvækker genopdagelsen af denne vilde bestand ikke kun den videnskabelige interesse, men giver også håb for andre arter, der befinder sig i kritiske situationer.
Bernardo Rossi, Brasiliens minister for miljø og bæredygtig udvikling, sammenfattede det således: »Denne genopdagelse er en vigtig milepæl, ikke kun for Rio de Janeiro, men også for videnskaben. Den minder os om, at naturen kan overraske os, hvis vi giver den en chance.«
Denne begivenhed opfordrer os til at genoverveje vores bevaringsstrategier og understreger vigtigheden af at beskytte økosystemerne, før det er for sent. For nogle gange sker der naturlige mirakler… og de er tættere på os, end vi tror.
