Landing på Mars synes at komme nærmere. Terraforming – nej. Ethvert forsøg på at omdanne den rustne planet til et sted med et klima, der ligner Jordens, er forbundet med teknologiske problemer, som der endnu ikke findes svar på. Nogle forskere mener dog, at ideen vil forblive forankret i den kollektive bevidsthed, hvis forskningen i muligheden for terraforming af Mars ikke genoptages.
I maj offentliggjorde en international gruppe astronomer en artikel i Nature Astronomy, der undersøger ideen om terraforming af Mars på baggrund af de seneste opdagelser om planeten. Forfatterne bemærker, at gennemførligheden af et så stort projekt ikke er blevet analyseret siden 1991. Siden da har sonder og teleskoper leveret nye lag af information om både Mars og dens klimatiske forhold, hvilket er vigtige data for ethvert forsøg på tilpasning.
»Før vi vurderer, om det er værd at begrønne Mars, skal vi se på de praktiske krav, omkostningerne og de potentielle risici. De seneste fremskridt og muligheder inden for privat rumfart kræver, at menneskeheden tager stilling til disse tekniske og etiske spørgsmål. Denne tekniske viden er en forudsætning for en bredere og mere informeret demokratisk dialog om muligheden for at realisere projektet,« forklarer forfatterne.
Er det muligt at terraforme Mars? Ja, men det vil ikke ske hurtigt.
Der er bred enighed om, at nøglen til terraformering af Mars er at hæve temperaturen . Det videnskabelige samfund er uenigt om, hvordan dette skal opnås, og hvor lang tid det vil tage. Denne gruppe under ledelse af Erika Alden DeBenedictis, doktor i biologisk ingeniørvidenskab, foreslår en plan, der er opdelt i tre faser: kort sigt, mellemlang sigt og lang sigt, som indebærer brug af teknologier, der allerede anvendes i forskellige sammenhænge (nanopartikler, solsejl og ultratynde materialer).
Ifølge artiklen vil planeten skulle opvarmes med flere grader i løbet af årtier, og samtidig vil atmosfæretrykket stige på grund af smeltende is og frigivelsen af de gasser, der er indeholdt i isen. Først da vil molekylerne fungere under de samme betingelser som på Jorden, og kulstof- og vandkredsløbene vil blive genskabt. Det vil også tage flere årtier at indføre pionermikrober til at igangsætte naturlig iltning, og i løbet af århundreder skal biomassen øges for at udvikle et komplekst økosystem og et modent klima.
Dokumentet beskriver i detaljer de aspekter af Mars, som er kendt på nuværende tidspunkt, såsom vandets sammensætning, isfordeling, kuldioxid, jord og atmosfæretryk. Det behandler også endnu ukendte elementer, der er nødvendige for at vurdere terraformeringens gennemførlighed. Forskerne opfordrer til fortsat undersøgelse af planeten for at indhente vigtige oplysninger, såsom de samlede vand- og nitrogenreserver eller bekræftelse af eksistensen af vandførende lag. Så vidt vides, er denne undersøgelse i overensstemmelse med NASA’s aktuelle prioriteter.
Fra et videnskabeligt og realistisk synspunkt vil terraformering af Mars være langt fra ideen om at »trykke på en knap og skabe en ny beboelig planet«. I betragtning af de problemer, som Jorden står over for i dag, kan dette foretagende virke overflødigt. Det mener denne gruppe forskere ikke. For dem er at omdanne en rustfarvet planet til et livsvenskabelt sted en af de sidste prøver for mennesket på vejen mod at blive rumkolonister.
Selvom stenplaneter statistisk set er »almindelige«, vil kun en lille del af dem opfylde kravene til liv. Hvis mennesket mestrer teknikken til at terraforme en planet som Mars, vil mere fjerne destinationer blive levedygtige, mener de.
»En fuldstændig terraformering af Mars vil være et projekt, der strækker sig over flere århundreder. Det er en enorm periode, hvor Jordens politik vil ændre sig. Det, der ikke vil ændre sig, er de fysiske, kemiske og biologiske begrænsninger, dvs. den videnskab, som kun kan opdages gennem yderligere forskning,« konkluderer artiklen.
