Opdagelse. Et internationalt arkæologiteam har fundet fossile rester og tegn på en gammel civilisation på havbunden i Indonesien. En nylig arkæologisk opdagelse ved kysten af Indonesien har afsløret et undersøisk landskab med fossile rester, der dateres mere end 140.000 år tilbage. Fundet omfatter fragmenter af en primitiv menneskeskalle omgivet af knogler fra gigantiske, nu uddøde dyr, som en del af et økosystem, der engang blomstrede på det nuværende havbund.
Hvor blev dette enestående fund gjort?
I et område i Javahavet mellem øerne Java og Madura lykkedes det forskere under ledelse af Harold Berghuis, arkæolog ved Leiden Universitet, at identificere en fossilforekomst med menneskelige og dyreknogler begravet i stor dybde.
Materialet blev indsamlet af havmuddermaskiner under sandudvinding i 2011, men dets videnskabelige værdi er først for nylig blevet bekræftet.
Hvad blev der præcist fundet på dette fossilfundsted?
Fundstedet afslørede mere end 6.000 dyreknogler, herunder komodovaraner, bøfler, hjorte og et udryddet dyr, der lignede en elefant, kaldet Stegodon, som var over 4 meter høj.
Derudover blev der fundet to fragmenter af et menneskekranium, et frontal- og et parietalben. Ifølge Berghuis stemmer deres struktur »overens med fossilerne af Homo erectus fundet i Sambungmacan«.
Hvor gamle er de fundne fossiler?
Dateringen blev foretaget ved hjælp af optisk stimuleret luminescens (OSL), en teknik, der beregner, hvor lang tid der er gået, siden sedimenterne sidst var udsat for sollys.
Resultatet var entydigt: resterne havde været begravet i mere end 140.000 år. Det placerer dem i mellempleistocæn, en afgørende periode for menneskets evolution.
Kunne det være et gammelt forsvundet kontinent?
Forskere mener, at disse rester er en del af det, der kaldes Sondalandia, en gammel kontinent, der forbandt Sydøstasien under istiden.
Dette mulige »forsvundne kontinent« blev opslugt af havet for mellem 14.000 og 7.000 år siden, da afsmeltningen hævede havets overflade med mere end 120 meter.
Hvilken form for liv fandtes i denne forsvundne verden?
Geologiske analyser har identificeret spor af et gammelt flodsystem, sandsynligvis forbundet med den forsvundne flod Solo.
Terrænforholdene og dyreknoglerne tyder på, at landskabet lignede en savanne og ikke en jungle. Derudover blev der fundet skæremærker på dyreknoglerne, hvilket indikerer, at hominiderne jagede og brugte redskaber.
»Denne periode er kendetegnet ved stor morfologisk mangfoldighed og mobilitet blandt hominidepopulationerne i regionen,« siger Berghuis.
Kraniet tilhører Homo erectus, en udød art, der gik oprejst med kortere arme og længere ben end andre hominider.
Dens tilstedeværelse i Sondalandia udvider denne arts udbredelsesområde og styrker teorien om, at de migrerede fra Afrika til Asien meget tidligere end antaget.
Hvilke implikationer har det for moderne arkæologi?
Denne tilfældige opdagelse, der skyldes minedrift, er et af de vigtigste fund i Sydøstasien i årtier.
Gennem et samarbejde mellem geologer, arkæologer og miljøeksperter rekonstrueres et skjult kapitel i menneskets evolution, der har ligget under havet i årtusinder.
