En undersøgelse dokumenterer for første gang, hvordan pukkelhvaler danner bobler lige foran mennesker. Er det leg, kommunikation eller noget helt andet? Opdag betydningen af dette fascinerende adfærd.
Nogle gange, under en hval-observationstur, overgår synet alle forventninger. Det handler ikke kun om at se et kæmpe dyr komme op af vandet, men også om at være vidne til noget, der ikke helt passer ind i de kendte kategorier af dyreadfærd. Det skete for flere observatører rundt om i verden, da de i stedet for simple spring eller slag med halen mod overfladen så perfekte ringe af bobler, der steg op af havet . Pukkelhvaler ( Megaptera novaeangliae ) spyttede dem ud lige foran mennesker i både eller endda mens de svømmede i nærheden. Ingen vidste, hvad de skulle tro. Var det en leg? Var det kunst? Var det en besked?
Nu giver videnskabelig forskning de første svar. En undersøgelse, der er offentliggjort i tidsskriftet Marine Mammal Science og foretaget af forskere fra SETI-instituttet og University of California, Davis, har dokumenteret 12 episoder med produktion af bobleringer af pukkelhvaler , i alt 39 strukturer skabt af 11 individer. Undersøgelsen antyder, at denne sjældent observerede og hidtil dårligt forståede adfærd kan være forbundet med nysgerrighed eller endda legesyge over for mennesker.
Bobler som kommunikations- og jagtmiddel
Pukkelhvaler har i årtier fascineret havbiologer med deres brug af bobler. Disse strukturer, som de udstøder gennem deres blæsehuller eller mund, tjener forskellige formål, fra fælles jagt til sociale interaktioner . For eksempel er det blevet beskrevet, at hannerne udstøder bobler under parringsritualer for at konkurrere om hunnernes opmærksomhed. Mødre og deres unger er også blevet observeret udånde bobler under hvile, hvilket er et udtryk for nærhed og mulig kommunikation.
En af de mest kendte former for adfærd er »boblenet«. I dette tilfælde svømmer dyrene i en spiral og udånder luft, hvilket skaber en barriere, der holder fiskene tilbage. Ifølge undersøgelsen adskiller denne type struktur sig meget fra det aktuelle analyseobjekt: roterende bobleringe , der er »poloidale hvirvler fyldt med luft«. Det vil sige, at det ikke er spiralformede fangstnet, men hule cirkler, der langsomt stiger op mod overfladen som ringe af røg fra en erfaren ryger.
Sjældent, men gentaget adfærd
Det er slående, at disse strukturer genereres isoleret, i tilfælde hvor der ikke er tydelige tegn på fodring eller aggression . I 10 af de 12 episoder, der er beskrevet i artiklen, blev ringene skabt i nærheden af mennesker, enten på både eller under svømning. I disse tilfælde viste hvalerne ingen tegn på stress eller intention om at svømme væk. Tværtimod: De nærmede sig langsomt med glidende bevægelser og blev ofte i nærheden, efter at de havde sluppet ringen.
Ifølge artiklen »virkede de individer, der blev observeret under udstødningen af bobleringer, afslappede og minimalt ophidsede under udstødningen«. Der var ingen aggressiv adfærd, såsom slag med finner, sprængte bobler eller højlydte vokaliseringer. Dette tyder på, at det var en bevidst handling og ikke en defensiv reaktion eller en del af en jagtstrategi.
Desuden er det bekræftet, at ringene ikke var rettet mod andre hvaler , men mod de tilstedeværende mennesker. I syv af de ni episoder, der blev klassificeret som »nysgerrige«, befandt hvalen sig mindre end en kropslængde fra svømmeren eller båden, hvilket tyder på en bevidst målretning.
Leg? Kommunikation? Noget andet?
En af holdets mest interessante hypoteser er, at denne adfærd kan være forbundet med leg . Hos hvaler har denne type adfærd været forbundet med former for læring, socialisering eller udforskning af omgivelserne. Undersøgelsen bemærker, at hvalerne i nogle episoder også udviste bevægelser, der kunne tolkes som leg, såsom at dreje rundt om sin egen akse eller interagere med objekter såsom tang.
Ifølge forfatterne kan »legeaktivitet, der kan ses fra overfladen, omfatte bevægelser med brystfinnerne, afslappede halebevægelser eller delvise spring med kroppen«. I et dokumenteret tilfælde brød en af hvalerne endda sin egen boblering, hvilket antyder en form for bevidst interaktion med den skabte struktur.
En anden mulighed, der overvejes, er, at ringene er en del af en form for nonverbal kommunikation . Henvisningen til Karen Pryor er åbenlys: »Hvalernes boblemønstre er en form for kommunikation, der ikke er tilgængelig for landpattedyr.« Dette åbner døren for bredere undersøgelser af disse dyrs intelligens og udtryksfuldhed samt muligheden for, at de bruger komplekse visuelle signaler til at interagere med både artsfæller og andre arter.
En reaktion på vores tilstedeværelse?
Et af de mest spændende aspekter af undersøgelsen er den tydelige sammenhæng mellem menneskers tilstedeværelse og dannelsen af bobleringe . Forskerne har konsulteret eksperter, der i årevis har registreret hvalernes adfærd ved hjælp af droner i deres yngle-, migrations- og fødeområder. I løbet af mere end 5000 flyvninger blev der ikke registreret et eneste tilfælde af bobler uden mennesker i nærheden.
Dette beviser ikke en årsagssammenhæng, men antyder, at menneskers tilstedeværelse kan have påvirket adfærden eller provokeret den . I nogle tilfælde var observatørerne støjende (højlydte og aktive), mens de i andre tilfælde forblev passive. Ikke desto mindre dukkede ringene op i begge sammenhænge, hvilket tyder på en indre motivation hos dyret, som endnu ikke er fuldt forstået .
Desuden bemærkes det, at ringene var fremstillet med stor teknisk præcision . De kom altid ud af næseborene og ikke af munden, og der var ingen ydre tegn, der forudgik deres fremkomst: »Der var ingen ydre tegn på, at en ring var ved at blive fremstillet, såsom hævelse af næseborene eller hovedbevægelser« .
Hvad siger alt dette om hvaler (og om os)?
Dette arbejde dokumenterer ikke kun en spændende ny adfærd, men rejser også dybe spørgsmål om naturen af ikke-menneskelig intelligens. Pukkelhvaler var allerede kendt for deres komplekse sange, samarbejdsnetværk i forbindelse med jagt og interaktion med andre arter. Nu, med skabelsen af menneskeorienterede boblekranser, er der kommet et nyt element til listen.
Som forfatterne konkluderer, »kan både de legende og kommunikative manifestationer af boblekranser have en dybere betydning«. Måske er vi vidner til en form for kontakt mellem arter, som vi kun lige er begyndt at forstå. Det er klart, at disse luftvirvler ikke bare er tilfældigheder i havet, men snarere spor efter en intelligens, der er i stand til forundring, nysgerrighed og måske noget mere.
