Japan har taget et vigtigt skridt i kampen mod plastforurening ved at udvikle et materiale, der opløses i saltvand uden at efterlade forurenende rester . Denne innovation, der først er udviklet af forskere fra RIKEN Center for New Materials og Tokyo University, kan blive et effektivt alternativ til almindelig plast, som Reuters forklarer .
Det unikke ved denne nye plast er dens evne til at bevare samme styrke som plast baseret på olie, men med den fordel, at den opløses fuldstændigt efter langvarig udsættelse for saltvand. I et eksperiment udført i Wako-laboratoriet nedbrød materialet fuldstændigt efter at have været rystet i en time i havvand.
Ved kontakt med salt nedbrydes materialet til dets oprindelige komponenter, som omsættes af bakterier, der naturligt findes i miljøet . Denne proces forhindrer dannelsen af mikroplast og nanoplast , to biprodukter, der i øjeblikket udgør en alvorlig trussel mod miljøet og sundheden.
Ud over at dette nye plastlignende materiale er giftfri og brandsikkert, afgiver det ikke kuldioxid, når det nedbrydes. Med den rette belægning kan det bruges som almindeligt plast, hvilket udvider dets anvendelsesmuligheder i dagligdags forbrugsgoder . Forskerne arbejder dog videre med at forbedre belægningssystemet for at sikre dets stabilitet i ikke-saltede omgivelser.
Et materiale uden CO2-aftryk
Holdet under ledelse af Takuzo Aida har bemærket, at flere virksomheder, især inden for emballage, allerede har udtrykt interesse for udviklingen. Selvom det endnu ikke er kommercialiseret , har laboratorietests skabt store forventninger i industrien.
Ifølge prognoser fra FN’s miljøprogram kan plastforureningen tredobles inden 2040 og nå op på 23 til 37 millioner ton, der hvert år udledes i havene. I lyset af dette scenario er japanske materialer blevet et reelt alternativ til at begrænse denne påvirkning.
Forsker Aida har udtalt, at da der også er salt i jorden, kan et stykke på 5 cm nedbrydes fuldstændigt i fugtig jord på kun 200 timer. Denne egenskab udvider dets anvendelighed ud over havmiljøet , så det også kan bruges i landmiljøer.
Under en demonstration for specialiserede medier sagde Aida: »Børn kan ikke vælge, hvilken planet de vil leve på. Det er vores pligt at sikre dem det bedst mulige miljø.«
