For nylig blev den største guldforekomst i historien fundet. Den er allerede blevet døbt »supergigantisk«. De heldige er kineserne.
En gruppe geologer stødte på 40 guldåre. Og det største skat er stadig gemt inde i jorden.
Ifølge ekspertvurderinger findes der her guldforekomster til en værdi af 83 milliarder dollars, rapporterer det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.
Eksperter har foretaget en foreløbig vurdering af forekomsten. Mængden af guld her er anslået til 1,1 tusind tons. Til sammenligning er der i hele menneskehedens historie kun udvundet 233 tusind tons guld.
Det er fundet praktisk talt i hjertet af Kina – i Pinzjang-distriktet i Hunan-provinsen. Tidligere var Pinzjang berømt for kameliaolie, der blev brugt til fremstilling af kosmetik og rengøringsmidler. Nu vil der være en veritabel guldfeber her. Det er dog store statslige selskaber, der vil stå for udvindingen af guldet, ikke entusiaster.
Guldkoncentrationen her er meget høj – 138 gram guld pr. ton malm, hvilket er højere end gennemsnittet for guldudvinding. Guldårene ligger i en dybde på ca. 2 kilometer.
Indtil nu var den største guldmine i verden den dybe mine i Sydafrika. Den indeholder 1,025 ton guld, hvilket er mindre end det kinesiske forekomst.
Kina producerer allerede 10 % af verdens guld. Blandt de fem største guldproducenter er også Rusland, Indonesien og Chile.
Hvorfor er guld så sjældent på Jorden?
Guld er en dobbelt værdifuld metal, også fordi det har kosmisk oprindelse. Guld dannes ikke i Jordens indre, da temperaturen og trykket ikke er tilstrækkeligt.
Desuden er der selv i indre af almindelige stjerner som vores sol energi nok til at producere grundstoffer på jernniveau. De tungere grundstoffer i det periodiske system opstår enten under supernovaeksplosioner eller ved kollisioner mellem neutronstjerner.
Derfor kom guld til Jorden på to måder. Den første er fra den såkaldte protoplanetariske skive. Omkring vores sol roterede en sådan skive af gas og støv, hvorfra planeterne senere blev dannet. Den anden måde er, at guld blev bragt hertil af meteoritter. I begyndelsen af vores planets eksistens blev Jorden udsat for en veritabel meteorregn. Og en del af stoffet blev bragt til os netop af disse meteoritter.
I øvrigt er der relativt meget guld på vores planet sammenlignet med de fleste gennemsnitlige exoplaneter uden for solsystemet. Engang dannedes Solen på stedet, hvor flere supernovaer eksploderede, hvilket gav vores planet så mange tunge grundstoffer, herunder det værdifulde guld.
Forresten er mange moderne asteroider, for eksempel i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter, simpelthen fyldt med ædle metaller. Asteroiden Psyche har en værdi, der svarer til den moderne verdensøkonomi i 100.000 år.
Hvorfor finder man ofte guld dybt nede i Jordens indre, hvis det ikke dannes der?
Fordi det kom dertil tidligere og senere blev dækket af lag af støv og andre stoffer.
Men ædelsten, for eksempel diamanter, dannes netop i Jordens indre. Jordens tryk er tilstrækkeligt til at komprimere kulstof til diamanter. Derfor dannes diamanter i mantlen og har et helt jordisk oprindelse.
P.S. I kommentarerne blev der stillet et fornuftigt spørgsmål:
I Rusland, i området omkring Lena, findes der et guldfelt ved navn Sukhoy Log, som anslås at være dobbelt så stort som det, der er fundet i Kina. Hvorfor har kineserne så kaldt deres guldfelt for det største?
Ifølge foreløbige skøn indeholder Sukhoy Log faktisk 2,7 tusind tons guld (28 % af Ruslands nuværende guldforekomster). Kineserne sammenlignede imidlertid deres forekomst med de forekomster, der er i drift i øjeblikket. Sukhoy Log er desværre stadig et projekt med en usikker fremtid. Udviklingen er vanskelig på grund af den dårlige adgang til området. Desuden er det vanskeligt at vurdere mængderne nøjagtigt.
Et andet alvorligt problem ved dette forekomst er det lave guldindhold i malmen (sammenlignet med det meget høje indhold i Kina). Kina vil allerede i den nærmeste fremtid påbegynde udvindingen af sit nye forekomst.
Set fra et ressourcemæssigt synspunkt er alt fint i Rusland. Desuden spiller den globale opvarmning i de nordlige breddegrader os i hænderne (jeg præciserer dette geografiske aspekt, fordi der strengt taget ikke er tale om global opvarmning, men om global klimaændring. I de sydlige breddegrader er der nemlig områder, hvor der er en afkøling. Klimaforandringerne går i forskellige retninger på kloden). Hos os vil der blive frigjort områder med evig frost, hvor der findes ressourcer. Og det vil blive rentabelt at udvinde dem.
Men personligt drømmer jeg om, at vores land i sin nuværende form ikke kun bliver kendt for sine ressourcer, militære teknologier og sin glorværdige historie. Vi har talentfulde og veluddannede mennesker nok til, at Rusland også kan blive berømt for sin videnskab og innovation. Jeg håber, at denne periode endnu ligger foran os.
