Dette er en bløddyrsart, som er almindelig i Atlanterhavet, og som blev set på De Kanariske Øer i 2023. Men dens tilstedeværelse i Middelhavet er ekstremt sjælden. Et eksemplar af den »blå drage«, som er det almindelige navn for bløddyret Glaucus atlanticus, er for nylig blevet set i de åbne farvande ved Mallorca, nærmere bestemt i Serra de Tramuntana-området. Det har overrasket det videnskabelige samfund, da der ikke har været nogen optegnelser over dens tilstedeværelse på De Baleariske Øer siden 1705.
Ifølge Última Hora var det havbiologen Gádor Muntaner, der opdagede den sjældne organisme, da han sejlede sammen med den professionelle paramotor-pilot César Canudas. Mens båden blev fulgt af en gruppe delfiner, fik Muntaner øje på det lille dyr, der flød på havoverfladen. »Vi var sammen med nogle delfiner, som begyndte at følge efter båden, og da jeg kiggede ned i vandet, så jeg den, og jeg skreg,« siger forskeren.
Den blå drage er en pelagisk nøgensnegl, som normalt lever i Atlanterhavet og i farvandet omkring De Kanariske Øer. Muntaner beskriver den dog som»en meget, meget sjælden organisme« i Middelhavet. Selvom der blev registreret et eksemplar i Alicante i 2023, er fundet på De Baleariske Øer det første, der er dokumenteret i mere end tre århundreder.
Er den farlig?
Med en længde på mellem 3 og 4 centimeter skiller dette bløddyr sig ud med sin metalblå farve og sin evne til at holde sig flydende i det åbne hav. Den lever hverken på bunden eller på kysten, men er ophængt i vandsøjlen. Muntaner forklarer: “Glaucus atlanticus er et bløddyr, en nøgensnegl. I Atlanterhavet og på De Kanariske Øer er den ret almindelig, men i Middelhavet er der meget få registreringer”.
Selv om den blå drage ikke er naturligt giftig, har den en bemærkelsesværdig forsvarsfunktion: Den lever af gopler som portugisisk hundestejle og Velella velella, arter, der er farlige for mennesker. Når bløddyret spises, ophobes dets giftstoffer, som kan forårsage irritation ved kontakt med huden.
Denne sommer er Velella velella blevet set i stort antal på Pitiusas strande og har farvet kyststrækninger blå. Dette fænomen kan have gjort det lettere for dens naturlige rovdyr at dukke op. Efter at have analyseret eksemplaret satte biologen det tilbage i havet og viste dermed sit engagement i bevarelsen af havets fauna.
